VALG AF STOF

Hjælp til at vælge det helt rigtige gardin- eller møbelstof.

At vælge stof til dine gardiner eller betræk til dine møbler kan være svært, for der er næsten uanede muligheder. Her har jeg samlet alle de leverandører jeg samarbejder med – du kan gå på opdagelse på deres hjemmesider og finde det stof du altid har drømt om. Under hver tekstil-leverandør har jeg tilføjet lidt information om hvad deres specialer er – så er det nemmere at navigere rundt, synes jeg.

God fornøjelse!
Klik på de enkelte logoer for at komme til leverandørens hjemmeside..

MØBELSTOF

MØBELSTOF FRA MAHARAM

Markedsføres i Danmark af Kvadrat. Er i særdeleshed kendt for Paul Smith´s eksklusive og ikoniske striber. Laver også stof i eksperimenterende materialer som neopren, giver nogle flotte og anderledes overflader.

MØBELSTOF FRA FANNY ARONSEN

Svensk designer. Døde desværre i sommeren 2011. Markedsføres i Danmark af Kvadrat. Legende tilgang til stoffernes design. Eksperimenterer med klassiske materialer og giver dem et markant twist af nutid.

MØBELSTOF FRA GABRIEL

Sværvægter i dansk stofproduktion, som agerer internationalt. Har 160 år på bagen. Anvendes bl.a. af Fritz Hansen, Kinnarps og HÅG. I særdeleshed kendt for ”Savak” som blev designet af Tove Kindt Larsen i begyndelsen af 1960´erne.

MØBELSTOF FRA DANISH ART WEAVING

Spænder bredt, lige fra Cobblestones af Monica Ritterband til den gode gamle klassiker ”Olmerdug”. Primært uldstoffer.

MØBELSTOF FRA BOMHOLTZ LARSEN

Vil du have betrukket dit møbel med det samme som farmors gamle stol er der her du skal lede! Bred vifte af klassiske stoffer i forskellige materialer.

MØBELSTOF FRA NEVOTEX

United Fabrics by Nevotex. Mange mønstrede stoffer ofte I kombinationsmaterialer. I den ”fornuftige” ende af prisskalaen. Desværre ikke den mest overskuelige hjemmeside.

MØBELSTOF FRA DESTOMBES

Stort udvalg indenfor eksklusive klassiske stoffer. Har mange smukke velourstoffer. Både stor- og småmønstret. Klassiske mønstre med silke look. Stort udvalg i gaufrage præget stof. Gaufrage er en teknik hvor en del af stoffets fibre presses flade, hvorved der opstår 3d motiv.

MØBELSTOF FRA CHIVASSO

Et firma i Jab Koncernen. Promoveres også af DAW. Har fingeren på pulsen og tilbyder mange ”funky” dessiner.

MØBELSTOF FRA UNIQUE FABRICS

Fransk, farverigt – livsglæde.

MØBELSTOF FRA ZIMMER + ROHDE

Stort tysk firma som har flere brands i koncernen. Spænder vidt – er med på de fleste fronter. Lækkert og eksklusivt.

MØBELSTOF FRA LELIEVRE

Endnu engang fransk luksus. Et firma med stor spændvidde. Har mange stoffer som er velegnet til historiske møbler. Mange damaskvævede og lampasvævede silker. Tilbyder Gaufrage/embossing af stof fra kollektionerne, hvis du ønsker at sætter et personligt og individuelt touch på dit stof.

Kontakt

Tlf: +45 4087 0600
Email: mail@nicolaibisgaard.dk
CVR: 33924038

Adresse

Nølev-Assedrup Gl. Skole
Assedrupvej 53,
8300 Odder

Møbelpolstring, unikke gardiner & unikt boligtilbehør